Jeg har en kunde som har et ganske fornuftigt forbrug af brevpapir.
Han har 2 farvet brevpapir, og bruger side 1 og side 2 som begge er i 2 farver.
Han ønskede i slutningen af 2009 at se på om han kunne få en besparelse ved at printe sit logo direkte på udprintet i farver, og derved reducere nogle af sine omkostninger (til trykkeren).

Denne kunde har jeg serviceret i rigtigt mange år, og derfor har jeg et indgående kendskab til hans års forbrug, som lå på ca. 7.000 stk Side 1 og ca. 30.000 Side 2 brevpapir.

En klikpris er en total service pris incl. Toner, teknikkerbesøg og reservedele. Klik prisen var 0,06 kr for SH og 0,30 kr for Farve. For at kunne sammenligne trykkerens priser med den ekstra farve printudgift, er det nødvendigt at fraregne udgiften til papir i trykkerens priser. Sådan så det kun er omkostningerne til trykket som fremgår af prisen. Papirprisen er sat til 0,06 kr pr.ark (kundens normale indkøbspris på neutralt papir). Priserne kan direkte sammenlignes, fordi der i klikprisen er taget højde for at der skal printes med S/H på resten af papiret. Dvs. at det KUN er den ekstra omkostning ved farveprintet som berører kalkulationen. Og i trykkerens brevpapir, er det KUN den omkostning som vedrører selve farve trykket.

Klik og papir priserne er opgivet af kunden inden udregningen  
- trykprisen er den aktuelle pris på udregningstidspunktet.

37.000 farveklik a.0,30 kr         11.100,- kr
Sparet SH klik ved print a.0,06  -2.220,- kr
Det betyder at ekstra udgift ved at
printe selv i farver er 8.880,- kr

7.000 Side 1 med 2 farvet tryk   2.482,-
30.000 Side 2 med 2 farvet tryk 8.570,-
Trykkerens pris  11.052,-
Minus værdi af papir (0,06)   -2.220,-
Sammenligningsprisen 8.832,-

Hovsa´ det var 48,- kr dyre at printe selv, fremfor at bruge trykkeren.

-------------

Det er forudsat at kunden ikke får yderligere utilsigtet RGB / CMYK omkostninger.

Men tro mig - det kommer der, og det vil løbe løbsk.

-------------

Læs forrige side om "Hvordan en printer tænker - CMYK og RGB) - Det er hård kost (læsning), men nødvendig baggrundsviden, hvis du har en drøm om at lade din printer overtage dine farver.