Tryksagsprisen

Du kan sikkert få det billigere andre steder –

Jeg har bevidst valgt ikke at opgive priser i stort omfang på min hjemmeside. Årsagen er at der ofte, er nogle forhold i tryksagsfremstillingen, som du som kunde ikke kender og derfor ikke kan tage højde for.
Det vil derfor være forkert at opremse nogle priser, som alligevel ikke giver det rigtige billede af din tryksag.

Prisniveauet (totalprisen) for en klart defineret tryksag (forarbejde (sats), film/CTP, papirkvalitet, antal trykfarver, lakforsegling, præg og anden efterbehandling) er stort set ens fra trykkeri til trykkeri. 

Nogle er lidt billigere på det ene og lidt dyrer på det andet, og sådan vil det altid være. Fælles for alle trykkerier er, at vi alle stort set arbejder lige hurtigt, at vi alle har omkostninger til meget dyre maskiner og at alle skal have en rimelig dansk timeløn. Det betyder at totalprisen på 100% identiske tryksager, er stort set ens. Men du kan altid finde en 10 øre hist og her.

Hvis tryksagsprisen er “utroligt” billigt, så er der 2 muligheder: Enten har trykkeren regnet forkert, eller også er det ikke den samme kvalitet/forudsætning for beregningen.

— 0 0 0 —

Jeg har valgt, at jeg skal være god til små oplag fra 1 til 5.000 stk, for det er de oplags størrelser som passer bedst til mit temperament og maskineri. Og det er samtidig de opgaver som jeg har den største lyst til at producere.

Derudover har jeg med succes i alle 26 år (start 1/3-1996) haft en forkalkuleret prisliste på “standard” tryksager, som alle mine kunder handler til (den er altid i min baglomme, og du må gerne få den udleveret). Det betyder at basis prisen for tryk er ens uanset om du hedder  Hansen eller Mærsk. Ring på 86 57 09 99 og få den tilsendt.

— 0 0 0 —